I næste weekend skal vi høste årets forårshonning. Rapsen er afblomstret og selvom vores bier ikke har haft meget raps at trække på, skal det tages fra nu, så det ikke krystaliserer i tavlerne. Så får hverken vi eller bierne glæde af det.

Vi benyttede lejligheden til at gennemgå alle staderne, checke yngel og dronninger og flytte tavler med honning op øverst i stadet.

Det er ved at være meget længe siden, jeg sidst lavede et indlæg om vores bier. Men det er ikke fordi, der ikke er sket noget i mellemtiden…

Vi har de sidste par år arbejdet på en ny bigård, hvor bierne står lidt bedre, og hvor vi ikke skal flytte os så meget rundt for at passe dem. Bigården består af et rundt kvashegn med en indvendig diameter på ca 12 meter. inde i cirklen har vi lagt seks hævede fliser, hvor bistaderne skal stå, og en lille platform i midten, som kan bruges til arbejdsplads. På hele bunden af bigården ligger der ukrudtsdug og træflis, så der ikke vokser græs op omkring staderne.

Vi har flyttet de tre første familier ind i bigården. Den ene familie har haft en hård vinter, og har haft svært ved at vokse sig stor i forået. Men den er ved at komme sig efter den er blevet flyttet ud, hvor der er lidt mere lys.

I hvert fald for bierne. Sommerhonningen er i hus og der er lavet småfamilier. Vi har sat nye dronninger i småfamilierne og udskiftet en dronning fra 2017 i det ene af vores faste stader.

Nu kommer så alle vinterens sysler med rengøring af udstyr, varroaforebyggelse og nye kunsttavler.

Vi har rørt honningen jævnligt, som du kan se i klippet herunder, for at få den til at modne jævnt og blive mere cremet. Da vi slyngede honningen fra tavlerne, var den helt flydende. Efter noget tid begyntde den at krystallisere og blive mere fast. Når vi rører i honningen, bryder vi krystallerne og sikrer at den bliver ensartet og blød.

Nu er honningen klar til at blive tappet på glas. Resultatet af biernes flittige arbejde og de betingelser vi har forsøgt at give dem. Vi regner med, at der bliver omkring 150 glas, når vi er færdige med projektet. Det synes jeg er et godt udbytte for vores første høst.

I dag har vi slynget vores første honning fra vores tre stader. Det blev til godt og vel 65 kg honning.

Honningen fra Kirkerup, hvor bierne har trukket på b.la. lindetræer, er mere sej i konsistensen end den fra Flakkebjerg. Men de er begge meget velsmagende.

Efter nogle uger med godt vejr, er alle sommerblomsterne i fuld blomst. Der bliver samlet nektar fra lindetræerne i Kirkerup og lucerneblomsterne i Flakkebjerg.

Vi har sat det femte magasin på staderne, så de er klar til føste slyngning til Sankt Hans. Og der er sat de obligatoriske navneskilte i bigårdene.

Efter en uge med rigtigt sommervejr er det blevet tid til at udvidde staderne igen.

Alle staderne har fået et ekstra magasin på, med nye kunsttavler, og vi har flyttet tomme, udbyggede tavler op over yngellejet, så der er plads til nye bier.

Vi fik også spottet den sidste og mest produktive af vores dronninger.

Efter et par kolde og våde dage, hvor bierne har holdt sig inde i staderne, kunne vi endelig komme til at løfte låget og se til dem.

Første kig til bierne.

Vi begyndte med bigården i Kirkerup der havde været aktivitet hele dagen. Her mødte vi en meget rolig familie, som var klar til mere plads. Vi fjernede lidt vildtbyg, som bierne havde haft plads til, fordi dækpladen lå skævt. Og vi fik et glimt af dronningen (Gul markering), inden hun smuttede i sikkerhed mellem rammerne.

Stadet fik et nyt magasin med ti kunsttavler, hvorefter vi lukkede det igen. Vi kørte hjem for at se til de to andre stader, som også fik nye magasiner.

Hvis vejret er med os, håber vi på at kunne kigge lidt nærmere på tavlerne i den kommende weekend.

Vi er blevet rigtige biavlere nu. Vi startede sidste år med et begynderkursus hos Flakkebjerg Herreds Biavlerforening, hvor vi hele sidste sæson var med til at passe foreningens bier i skolebigården. Nu har vi fået vores helt egne bier hjemme i vores have og en enkel bifamilie hos Marias søster i Kirkerup.

Vi hentede bierne hos Torben et lille stykke uden for Næstved i dag, og har fået staderne på plads uden nogen udfordringer på vejen.

Da vi fik åbnet flyvespalterne, så bierne kunne komme ud, gik de straks i gang med at inspicere de nye omgivelser og at hente pollen hjem i det gode vejr.

Senere på ugen, når bierne er faldet til og hvis vejret tillader det, skal vi se til dem første gang og forhåbentligt give dem lidt mere plads at bygge på.